Den første ferie, jeg kan huske, var en tur gennem det nordøstlige Indien med mine forældre og deres venner. Det var spændende og en helt ny oplevelse for mig. Jeg kan huske, at jeg var helt rundt på gulvet, da jeg skulle tilbage til skolen (mine allerførste ferietømmermænd, om man vil), og at jeg plagede mine forældre om den næste ferie, fordi jeg havde indset, at ferier er et vidunderligt afbræk i livet. Ja, dengang jeg var 7 år, var jeg virkelig så velformuleret.
Jeg er uden tvivl en "planlæg alt"-rejsende, selv om jeg ville ønske, at jeg kunne følge med strømmen. Jeg har brug for i det mindste de "must-see" steder pakket ind i rejseplanen. Jeg ser dog den pakkede rejseplan som en retningslinje snarere end en tjekliste, for det er uundgåeligt, at tingene ikke går som planlagt.
Jeg kan først og fremmest godt lide at læse om byen. Og på baggrund af det går jeg i gang med min research afhængigt af, hvad byen er kendt for. Så slår jeg op på rejseblogs eller YouTube-videoer for at vurdere, om et populært sted er hypen værd.
Anekdotisk, vil jeg sige, og måske endda lidt useriøst. Jeg kaster mig ud i at skrive ved at starte med det, jeg ved er min oplevelse, før jeg polerer og udvider det yderligere. Og vigtigst af alt: Deler jeg noget, der kan hjælpe andre på nogen som helst måde?
Tyrkiet! Jeg blev meget syg tre dage inde i vores to ugers rejse og var næsten sengeliggende. Vi var selvfølgelig helt uforberedte på, at en af os skulle være så syg, og det tyrkiske folk var super hjælpsomme over for mine forældre, da de indså, hvad problemet var, en chauffør gav os endda et gratis lift tilbage til vores hotel.
